Annonce, Beauty

#YOUNG SKIN

17. juli 2017

Jeg har de seneste par måneder fået testet rigtig meget hudpleje, som I vil komme til at høre mere om her på bloggen – så glæd jer 😉
Det som det skal handle om nu, er en dansk hudpleje serie – Plaisir – som nogen måske kender. Det er Matas’ luksus mærke, som har lanceret en ny serie kaldet Young Skin. Det er en serie som henvender sig til den unge hud – ikke uren hud, men blot ung hud. Og jeg må sige, at der har været et hul i markedet her, efter min mening. Meget hudpleje er enten anti-age, uren hud eller blot en creme som ikke fornærmer nogen. 😉 Derfor syntes jeg, at det var spændende med en serie som har valgt ingredienserne ud fra hvad den unge hud har brug for. Og med ung hud mener jeg 18-30 årige.  Serien består af 11 produkter og dem kan man dele op i 3 kategorier: Rens, fugt og pleje. Produkterne er naturligvis fri for parfume, parabener, MI, phthalater og mikroplast. Ligesom alle de andre produkter Matas selv producerer.  Til gengæld er de sprængfyldt med lækre, aktive ingredienser eksempelvis i form af beroligende lakridsekstrakt, nærende avocadosmør, fugtgivende panthenol og vitamin B3, der reducerer rødme og urenheder. Så der er altså ikke sparet på lækre ingredienser, selvom produkterne også er meget budgetvenlige.

Ud af de 11 produkter jeg har testet er der kun 2 produkter, som ikke er på mit hitliste. Det syntes jeg er ret imponerende. 🙂 De to er No Shine Oil Free Gel, som klistrer en anelse for meget til min smag. Jeg sammenligner den med Cliniques Moisture Surge, som giver dejligt med fugt uden at klistre. Lidt ærgerligt, for jeg havde glædet mig til en lækker gel.
Det andet produkt er Peel Off Face Mask – og det er egentlig blot fordi jeg ikke er så meget til peel off masker længere. Jeg syntes effekten af denne er god, men den skiller af i 100 stykker når jeg skal have den af, og så ender der med at jeg bare vasker den af. Så plus for at den virker, minus for at den er svær at “peel off”.. 😉

Tilgengæld, så er jeg mega vild med resten af serien. Min klare favorit er Fix It T-Zone Serum! Jeg bruger den hver dag nu. Den er en let serum, som forebygger uren hud, fugter og reducerer fedtet hud. Jeg elsker den.

En anden jeg gerne vil fremhæve er Perfect Tinted Moisturizer. En let farvepigmenteret og fugtgivende ansigtscreme. Cremen indeholder små pigmentperler, som skifter farve fra transparent til let gylden ved indsmøring. Den fjerner med andre ord alle de små skønhedsfejl og giver et meget naturligt look. Perfekt her om sommeren hvor foundation ikke er til at have på – i hvert fald ikke for mig.

All Day Moisturizer er jeg også ret glad for, jeg bruger den primært inden jeg skal sove, da jeg syntes den fugter godt over natten og jeg vågner op med blød og velplejet ud. 🙂

To andre favoritter er Stay Fresh Facial Mist og Clean Up Face Foam. Siden jeg begyndte at teste serien for lidt over 2 uger siden har jeg brugt rensemoussen hver dag morgen og aften. Den er super skånsom men renser stadigvæk i dybden. Jeg bruger den sammen med min Foreo Luna og masserer på den måde skummet godt ind i huden. Herefter skyller jeg mit ansigt og så et par spray af min Stay Fresh Facial Mist, inden jeg kommer creme på. Det fungerer virkelig godt.

All Gone Micellar Water er også rigtig lækker, jeg syntes den fungerer meget ligesom andre micellar water og derfor er den ikke en favorit, men bestemt ikke dårlig af den grund 🙂

Min hud har på ingen måder reageret negativt på denne serie, tværtimod. Jeg har fået en ren og virkelig velplejet hud. Ingen små urenheder eller tilstoppet porer. Det er virkelig positivt.

Young Skin serien har, efter min mening, et rigtig fint design. Det er lækkert at se på, eller tuberne til cremerne har et eksklusivt låg og udseende. Jeg har mit stående fremme og det er eller kun mit La Mer som er så heldigt normalt 😉

Priserne kan alle være med på! De ligger fra 49,95 og op til 119,95 for det dyreste. De er alle pengene værd!
Du finder produkterne lige her. 

 

Love, T.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply