Annonce, Beauty

DANSK HUDPLEJE, NÅR DET ER BEDST

9. maj 2017

Jeg har været igang med at teste disse produkter fra Beauté Pacifique de sidste måneder, og det er virkelig noget jeg har glædet mig til. Jeg har altid elsket dansk hudpleje, jeg syntes der er noget fint over at støtte vores danske mærker. 🙂 Jeg har glædet mig til, at skulle dele min erfaringer med jer, da jeg syntes det er dejligt med nogle kvalitetscremer til priser hvor næsten alle kan være med!

Det første produkt er deres Submersive Serum Paradoxe, som er en ansigtsserum, der trænger dybt ned i huden og giver en mere jævn overflade. Jeg syntes faktisk at den mindsker mine porer. Den føles næsten som en let ansigtsolie, og giver også en lille smule fedtet overflade indtil den er tørret ind. Den fugter huden i dybden og nogen dage bruger jeg ikke creme ovenpå, da det ikke er nødvendigt. Den er virkelig lækker og luksuriøs.

Jeg har personligt tildens til en lidt fedtet T-zone, men denne gør ikke tingene værre for mig. Heldigvis 🙂 . Den har en fin pipette som gør det meget nemt at dosere. Jeg bruger en 3-4 dråber og de rækker til hele ansigtet. Den kan også nemt bruges som primer inden makeup. Den kan fås lige her og koster 399,- kr.

Det næste produkt jeg har testet er deres ansigtscreme, Créme Soyeuse Hydrantante, som er til normal/kombineret hud. Det eneste negative jeg har at sige om denne, er at jeg næsten ikke kan udtale navnet på den 😉 . Den kommer i denne lille fine krukke, og har en lille spatel med, som man kan bruge, hvis man ikke ønsker at få bakterier ned i fra sine fingre.

Den er en lidt tyk creme, som er let at fordele. Den fugter virkelig godt – i hvert fald til min 27-årige hud. Jeg bruger den normalvis som dagcreme oven på min ansigtsserum. Den indeholder squalane, som er udvundet af oliven (vist nok). Squalane virker beskyttende, blødgørende og gør at cremen kan trænge hurtigere og dybere ind i huden. Min hud er fugtmættet og lækker efter brug, den holder fugtniveauet hele dagen faktisk, og det er ikke alle cremer der kan det. Alt i alt, så syntes jeg at det er en lækker dagcreme, som der gør hvad den skal og giver en lækker og blød hud. Den kan fås lige her, og koster 249,- kr.

Det sidste produkt jeg har teste i min lille hudpleje-rutine-test, er Super3 Booster. Den har jeg virkelig glædet mig til, da jeg har hørt så meget positivt om den og selvfølgelig fordi jeg går all-in på anti-age. Jeg må bare indrømme, at min hud er ikke 20 år længere og man kan ikke gå for tidligt igang med at gøre noget godt for den 😉 .

Cremen er fantastisk til at skabe balance i huden, fjerne urenheder og reducerer rynker og fine linjer markant. Den booster virkelig huden med bl.a. tre effektive Vitamin-A typer, som gendanner tabt collagenstruktur i huden ved at stimulere produktionen af collagen og elastin. Derudover forebygger og reparerer den solens skadelige påvirkninger, og da jeg kom hjem fra ferie i starten af april, havde jeg tydelige pigmentforandringer i panden, som næsten er væk nu. Der er enkelte “skygger” tilbage helt oppe i toppen af min panden. Dét er virkelig dejligt, at denne har kunne være med til at mindske disse.

Jeg anvender den om aftenen i et tyndt lag, på ren hud. Jeg bruger den ca. hver anden aften indtil jeg syntes at min hud er fin, så holder jeg en lille pause og gentager processen igen.

Cremen kan også bruges til at styrke den tynde hud på håndryggen og tørre negle, det syntes jeg er ret smart. Den er næsten en lille multicreme. 🙂 Den koster 419,- kr. og fås lige her.

Jeg syntes alt i alt, at disse produkter fra Beauté Pacifique er nogle lækre, kvalitets produkter til en overkommelig pris. De plejer huden og giver en følelse af lækkerhed, præcis ligesom mange af de rigtig dyre cremer. Deres design er super fint, at have stående på sit badeværelse eller hvor man nu har sine cremer. Jeg kan derfor varmt anbefale jer, at købe disse produkter.

Jeg ved, at man af og til i Matas, kan få lavet en hudscanning af Beauté Pacifique, så man kan finde frem til de produkter der lige præcis passer til sin hud. Derved får man virkelig det optimale ud af sin hudpleje.

Love, T.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply