Beauty

VINTERPLEJE TIL DINE NEGLE

2. november 2016

img_2510

Hvis du, ligesom jeg, får utrolig tørre negle og neglebånd her i vintersæsonen, så fortvivl ej – jeg har fundet 3 produkter som gør underværker! De er alle 3 fra mærket Sally Hansen og giver alle 3 pleje og fugt til dine negle og neglebånd.

Det første produkt jeg bruger er Curticle Rehab, som er en gelé der trykkes ud igennem en lille pensel og giver en masse fugt og beskytter udtørret neglebånd. Jeg trykker lidt ud på hvert neglebånd og masserer det godt ind og lader det sidde og tørre. Den har en perfekt størrelse til at have med enten på arbejde eller i skole, og kan nemt være i tasken. Den indeholder bl.a. blødgørende olier, fugtgivende ekstrakt fra jasmin og rose samt styrkende E-vitamin. Den koster 89,95 kr. og fås her.

Det næste produkt jeg bruger, er Sally Hansen Vitamin E Nail & Cuticle Oil. Dette er en meget fugtgivende olie med bl.a. hvedekim olie, abrikoskerne olie og tidselolie, som absorberes hurtigt og virker nærende på dine negle og neglebånd. Jeg bruger denne olie efter jeg har brugt min Curticle Rehab gelé, og pensler lidt ud på både mine negle og neglebånd, hvorefter at jeg også masserer dette godt ind. Det fedter lidt til at starte med, men efter kort tid er det faktisk trukket ind. Hvilket er et stort plus, da mange negleolier, jeg har prøvet, blot lægger sig ovenpå og ikke tørrer ind.. Den koster 59,95 kr. og kan fås her.

Efter jeg har plejet og fugtet mine negle og neglebånd, så bruger jeg en plejende lak også fra Sally Hansen, nemlig deres Complete Care 7-i-1. 7-i-1 lyder af ret meget, og jeg ved heller ikke om jeg vil mene, at den fungerer til alle 7 ting: Base coat, top coat, vækstfremmende kur, negleforstærker, rille-udglatter, højglans – som holder i op til 10 dage – og ultra fugtgivende neglebehandling. Men jeg syntes den er rigtig god, som en slags negleforstærker som samtidigt plejer neglen. Den indeholder bl.a. avocadoolie, havsalt, granatæbleekstrakt og calcium. Og så er den bare rigtig pæn – det betyder jo også en del 😉 Den koster 89,95 kr. og fås her. (Den har længe været svær at få fat i, så det er bare at skynde sig at få fingrene i den 😉 )

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply