Beauty

MINE FAVORIT MATAS STYLING STRIBER

24. oktober 2016

styling1

Disse 3 banditter er altid at finde hjemme hos mig – og jeg er pjattet med at de er utrolig budgetvenlige.
Jeg har, som mange andre kvinder, ret langt hår og det kræver altså bare lidt ekstra pleje hvis man ikke vil ende op med alt for tørre spidser. Derfor bruger jeg Argan Hair Oil hver dag, ligemeget om jeg har vasket hår eller ej. Jeg bruger 1 til 2 pump og fordeler det i min hårspidser med let hånd. Bagefter føles mit hår lækkert og silkeblødt – og det efterlader ikke håret fedtet eller tynget som nogen hårolier godt kan gøre. Endnu bedre er, at den kun koster 79,95 kr. for 50 ml og fås lige her.

En anden favorit herhjemme er den nye Speed Blow Dry Spray som Matas lancerede tilbage i starten af juni måned. Den har egentlig stået i skabet længe, men eftersom jeg føntørrer mit hår ret ofte og syntes det tager en evighed, blev jeg enig med mig selv om, at give den en chance. Den har været min bedste ven lige siden – jeg ved ikke hvordan den gør det, men den gør det – afkorter min føntørretid med i hvert fald 5-7 minutter! Jeg er helt vild med at det går så stærkt og at den samtidig indeholder MiruStyle™ X-HP, der beskytter håret mod varme helt op til 220° C. Måden jeg bruger denne på er, at jeg 1. redder mit hår ud, 2. sprayer det i hele håret, 3. redder mit hår igennem igen og 4. føntørrer håret til det er helt tørt på rekord tid.
I burde virkelig prøve det – jeg er helt pjattet med effekten og prisen som kun er 59,95 kr. for 150 ml. Den fås her.

Den sidste favorit er ikke nogen nyhed, men et produkt alle kvinder med respekt for sig selv burde have 🙂 Nemlig Dry Shampoo også kaldet tørshampoo på dansk. Dette er et tidsbesparende produkt til de dage hvor det hele bare skal gå lidt stærk, eller du bare gerne vil sove det længere og springe hårvasken over. Det tørshampooen gør, er at modvirke at dit hår ser fedtet ud samtidig med at den giver håret lidt struktur. Jeg bruger sådan en i hvert fald et par gange om ugen, dels fordi jeg syntes det er dårligt for mit hår at vaske det hele tiden og dels fordi jeg godt kan lide den tekstur mit hår har efterfølgende. Det gør det nemt at sætte og får lidt fylde i toppen af mit nordiske fe-hår 😉 Jeg anvender den ved at ryste flasken godt, spraye det i mine hårrødder med ca. 20 cm. afstand og så lige masserer det ind i håret bagefter – super nemt.  Igen er dette også et meget budgetvenligt produkt, som koster 59,95 kr. for 150 ml. og fås her.

styling2

Indlægget er ikke sponseret, men blot mine egne holdninger.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Lifestylebloggerne 24. oktober 2016 at 18:39

    Det må jeg helt klart tjekke ud <3

    • Blog by Tina
      Reply Blog by Tina 24. oktober 2016 at 19:16

      Gør endelig det! Især Speed Blow Dry Spray, hvis du føntørrer hår. Den er simpelthen så effektiv! 🙂

    Leave a Reply